Seminar 24. september 2019: De nordiske sundhedsklinikker for udokumenterede migranter.

Tirsdag den 24. september afholdt SIS seminar om de nordiske klinikker i Norge, Sverige, Finland og Danmark med fokus på sundhedsrettigheder og klinikkernes tilbud i de respektive nordiske lande.

Det var interessant at se sammenligningen:Alle lande har begrænsninger i forhold til rettigheder i det offentlige sundhedsvæsen, men Danmark har absolut den mest restriktive lovgivning. Alle uden cpr-nummer og uden asylstatus har kun adgang til akut hjælp. I Norge har gravide og børn fuld adgang til sundhedsvæsenet. I Sverige har mange migranter samme rettigheder som asylansøgere, og i Finland er det lykkedes Helsinki kommune, at alle migranter har fuld adgang til sundhedsvæsenet.

I Norge, Sverige og Danmark er Røde Kors involveret i klinikkerne. I alle lande er klinikkerne baseret på frivillige behandlere. Migranterne er dybt afhængige af de frivilligt baserede klinikker. De har ikke andre steder at gå hen, når de har brug for nødvendig behandling.

Seminaret var godt besøgt. Og det gav anledning til mange gode refleksioner.

Fra venstre: Linnea Näsholm (Norge), Meri Korniloff (Finland), Vibeke Lenskjold (Danmark) og  Lau Dahlgren (Sverige).