Seminar d. 30. maj: Misbrug blandt indvandrere, flygtninge og asylansøgere: omfang og muligheder for behandling?

I samarbejde med Storkøbenhavns Misbrugscenter (KABS) inviterer Dansk Selskab for Indvandrersundhed (SIS) til seminar om “Misbrug blandt indvandrere, flygtninge og asylansøgere: omfang og muligheder for behandling?”.
Seminaret foregår d. 30. maj, kl. 14-16, på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, lokale 1.1.18.
Tilmelding sker på sekretariat@indvandrersundhed.dk senest d. 26. maj – arrangementet er som altid gratis.

Program

14.00-14.10: Velkomst ved Marie Nørredam, Formand for SIS

14.10-14.30: ”Stofbrug blandt asylanter på den åbne stofscene – erfaringer og udfordringer” ved Ivan Christensen og Liv Jonsdottir Larsen, Mændenes Hjem.

14.30-14.50: ”Behandlererfaringer fra asylsystemet og kommunale misbrugscentre” Liv Stubbe Østergaard, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed (MESU).

14.50-15.10: ”Lovgivning på misbrugsområdet for migranter”, Emil Kiørboe, Dansk Institut for Menneskerettigheder.

15.10 -15.30 Diskussion

15.30-16.00 Lettere traktement

Baggrund
Internationale undersøgelser har påvist forskelle i både adgang til og fastholdelse af migranter i misbrugsbehandling sammenlignet med nationale statsborgere. Dog foreligger der sparsom viden om disse forhold i Danmark samt generel viden om udbredelse, stofmønstre og særlige problematikker forbundet med misbrug af rusmidler blandt migranter. SIS sætter derfor fokus på misbrug af rusmidler blandt indvandrere, flygtninge og asylansøgere og har i den forbindelse inviteret tre aktuelle oplægsholdere til at give deres bud på emnet som oplæg til en spændende debat.

Slides fra seminaret

SIS,KABS-seminar_2SIS,KABS seminar_1